Tandretning

Kunne du godt tænke dig et smukt og harmonisk smil? Så kan tandretning være løsningen for dig.

Få drømmesmilet med tandretning

Kosmetisk tandretning

Der kan være mange årsager til at gå med tankerne om en kosmetisk tandretning.

Måske er du ked af skæve tænder eller ønsker at få mellemrummet mellem tænderne fikset. Måske har du brug for at korrigeret tandstillings- og kæbeproblematikker.

Uanset dit behov kan vi ved kosmetisk tandretning hjælpe dig med at få det smil, du drømmer om.

Vi gør opmærksom på, at vi ikke tilbyder tandretning til patienter under 18 år.

Tandretning med usynlig tandbøjle

Vores specialdesignede gennemsigtige skinner giver dig et flot naturligt smil – uden det påvirker din dagligdag.

Tandregulering med usynlige skinner

Med tandregulering er det muligt at korrigere dine tænder og sammenbid over tid.

Når du hører ordet tandretning, tænker du sikkert på de klassiske metalskinner, som du kender det fra børnetandplejen.

Men tandregulering er i dag meget mere end togskinner.

Den nyeste teknologi inden for tandretning har nemlig gjort det muligt at få tænderne rettet til med næsten usynlige skinner. Skinner, der samtidig er aftagelige.

Det betyder, at du kan få ønskesmilet, uden nogen bemærker det, og helt uden gener i hverdagen.

Det er en fordel for dig, der ikke ønsker at gå på kompromis med dit udseende, og som samtidig ønsker at holde behandlingen privat.

Forskellige bøjletyper

  1. Aligners: Invisalign og Clearcorrect tilhører typen af tandregulering, der hedder aligners (skinner). Dette er en aftagelig og næsten helt usynlig måde at rette tænderne på i form af tynde gennemsigtige skinner. Det er ikke alle tandstillingsproblematikker, der egner sig til at blive reguleret med aligners.
  2. Fastsiddende bøjle: Togskinner – også kaldet brackets – tilhører typen af fastsiddende bøjler. Brackets bruges til regulering af de fleste tandstillingsproblematikker og benyttes også i børnetandplejen. De findes i forskellige typer – både plast og metal.
  3. Retainers: Disse stabiliserende bøjler er udelukkende til at sikre det færdige resultat. En slags ”holdebøjle”, der holder tænderne på plads. De fås både som fastsiddende og som aftagelige.

Få det smil, du drømmer om

Vores fornemste opgave er at hjælpe dig med at få et harmonisk smil, som du ønsker det.

Derfor har vi hos Cosmetics ikke kun fokus på at rette dine tænder, men også på at skabe et naturligt og flot smil, der klæder dit ansigt og dine tænder.

Intet tandsæt er ens, og for at sikre dig en optimal behandlingsplan, der matcher dit ønske, sørger vi altid for at skræddersy behandlingen og forløbet til netop dig.

Så du kan føle dig både tryg og i gode hænder – for en tandretning er en stor beslutning og kræver naturligvis det bedste grundlag, inden valget kan tages.

Lad os hjælpe dig med at sætte dit smil fri på ny

Hos Cosmetics går vi aldrig på kompromis med hverken kvaliteten, resultatet eller dine ønsker.

Så hvis du ønsker at få rettet dine tænder på en diskret måde af professionelle, der sætter en ære i at sikre dig det bedst mulige resultat, er tandregulering hos os det helt rigtige valg.

tandretning forundersøgelse
tandretning modtagelse af skinner
tandretning afslutning

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er tandregulering?

En tandregulering dækker over diverse tandkorrektioner – såsom retning af skæve tænder eller at lukke et mellemrum mellem tænderne.

Ved tandregulering retter vi således dine tænder til over tid med usynlige skinner, der skånsomt retter tænderne til det ønskede resultat.

Er der tale om større bidfunktionelle afvigelser, kan dette kræve supplement med kirurgisk behandling.

Dette er altid noget, vi vurderer ved forundersøgelsen, hvor vi lægger en plan for dit forløb og giver dig et økonomisk overblik.

Du skal dog være fyldt 18 for at få rettet dine tænder hos os.

Læs mere om tandregulering her.

Hvilke muligheder for tandretning har jeg?

Hos os har du mulighed for at få dine tænder rettet med usynlige bøjler fra enten Invisalign eller ClearCorrect, alt efter hvilken af vores klinikker du vælger.

Begge systemer består af en usynlig og aftagelig skinne, som over tid skånsomt retter dine tænder til den ønskede position.

Herved slipper du for metalskinner og får i stedet en diskret løsning, der ikke giver nogen gener i hverdagen.

Hvor lang tid tager tandregulering?

Tidshorisonten og forløbet for en tandregulering afhænger af den valgte behandlingsmetode og dit individuelle behandlingsbehov.

Det betyder, at ingen behandlingsplan eller tidshorisont er ens, da dette afhænger af din tandstilling og det ønskede resultat.

Et mindre omfattende forløb kan være ganske hurtigt overstået inden for få måneder, mens en større tandregulering kan kræve supplement af kirurgiske indgreb og derved tage flere år.

Alt dette får vi klarlagt ved din forundersøgelse, hvor du får både behandlingsplan, tidshorisont og et økonomisk overblik over forløbet.

Hvad koster tandregulering?

Prisen for din tandregulering afhænger af dit individuelle behov, hvorfor det kræver en forundersøgelse, inden en endelig plan kan lægges for dig.

Ved forundersøgelsen tjekker vi dit bid og tandsæt, og ud fra dette vurderer vi, hvilken behandling der bedst sikrer dig dit drømmesmil.

Du får samtidig en behandlingsplan og et økonomisk overblik, så du er bedst muligt klædt på til at beslutte, om du ønsker at igangsætte forløbet.